
Der har i aften været en fed koncert med Kidd, men et par timer inden fik vi på reaktionen mulighed for at lave et interview. Han virkede nede på jorden, og sad i den sofa han et par timer forinden havde sovet i.
Hvordan var du da du var 15 år gammel?
Der var jeg meget interesseret i musik, og i at tage til København, til Christiania og ryge hash syntes jeg også var fedt. Jeg var meget søgende som 15 årig, jeg ville mere og var ikke rigtig tilfreds med mine omgivelser. Jeg var også søgende fordi der var andre der havde det bedre end mig – jeg boede jo bare i en lille provins til København hvor alle gik op i fodbold og knallerter.
Hvordan var du i skolen?
Jeg var ligeglad med folkeskolen, det var ikke mig. Men jeg gik på en meget god og venstreorienteret skole, hvor man mest skulle tage ansvar for sig selv, og det var måske meget godt for mig. Jeg kunne ikke rigtig se grunden til at gå i folkeskole.
Hvordan og hvorfor startede du med at lave musik?
Som jeg også sagde før, har jeg længe været meget interesseret i musik. Som 14-15 årig fandt jeg ud af at man kunne lave musik på computeren, og så begyndte jeg at DJ’e meget på gymnasier og begyndte at lave mine egne beats. Ja, jeg laver musik fordi at jeg synes at det er fedt.
Hvorfor stoppede du med at lave musik?
Jeg vil aldrig helt stoppe med at lave musik, Men jeg troede at folk ville være bevidste om min humor og at det hele bare var for sjov. Altså her i Danmark forstår folk ikke en joke medmindre man laver en armprut efter. Så folk troede at jeg var den karakter jeg har lavet, folk troede at jeg kun var den hashrygende, vilde dreng.
Bliver du tit stoppet og genkendt på gaden.
Altid! Men efter Fetterlein er folk begyndt at være mere afslappede omkring mig. Det er også fint, for jeg hader at komme ind i et lokale og så er det mig der centrum.
Har du kontakt til dine forældre?
Ja, men jeg vil ikke have at de kommer i medierne, jeg ville føle at jeg var et dårligt menneske hvis de pludselig hængte mine forældre ud i medierne.
Hvordan reagerede Frederik Fetterlein på sangen “Fetterlein”?
Inden jeg udgav sangen, ringede jeg til Frederik og fortalte ham at jeg havde lavet denne sang og han syntes at det lød fedt. Jeg har faktisk ikke mødt ham endnu, så det bliver spændende.